Recitation af buddhistiske sutraer
Da Buddhaen levede og underviste i Indien for ca 2500 år siden, var der intet skriftsprog til at bevare hans lære for eftertiden. De mennesker der fulgte ham, havde behov for at bevare læren. Det kan vi idag nyde godt af, til trods for der er gået flere tusinde år.
Gennem flere tusinde år er læren blevet overleveret mundtligt på vers. Kun fordi en lang række af mennesker har lært Buddhas ord udenad og undervist andre mennesker i det, kan vi idag i Danmark, og resten af verden, nyde godt af de vise ord Buddhaen sagde til sine medmennesker i Indien for ca 2500 år siden. Dengang som nu er det en vigtig praksis at recitere Buddhas taler med hinanden.
Idag er recitation af sutraer en helt almindelig form for hengivelse og meditation der er vidt udbredt i nærmest alle buddhistiske retninger. I min praksis reciterer jeg ofte fra Lotus Sutraen på sino-japansk. Jeg forstår ikke de ord jeg synger, men det er netop det smukke ved recitation. Hvis jeg forstod ordene ville jeg have alle mulige mentale kommentarer til ordene og ville forstyrre min hengivelse og koncentration, som er hele formålet med øvelsen. Recitation er en form for samatha meditation, som opbygger et stærkt fundament af koncentration hos udøveren. Det er samtidig en personlig hengivelse; ved at holde den mundtlige tradition levende gennem sine egne ord viderefører man linien der rækker helt tilbage til Buddhaen selv. Ved at tage Buddhaens ord i sin egen mund, nærmer man sig gradvist Buddhaen.
Jeg holder meget af af recitere fra Lotus Sutraen. Jeg glæder mig over de mange mennesker der igennem tiderne har holdt Buddhas lære vedlige og levende, så jeg idag kan lære og praktisere buddhisme. Når man mediterer flere sammen, kan man nogle gange støtte hinanden i sammen at opbygge en fantastisk intens stemning. Når man reciterer sutra sammen, bliver denne samhørighed meget tydelig, fordi man kan høre hinandens stemmer og den interferens der kan opstå når tonerne væver sig ind i hinanden.
Jeg er med i en buddhistisk meditationsgruppe hvor vi meget ofte reciterer sammen fra Lotus Sutraen. Tit bruger vi recitation til at opbygge en indledende koncentration inden vi bevæger os videre til andre buddhistiske meditationsformer. Du skulle tage at prøve det.
Her følger et kort uddrag fra kapitel 2 af Lotus Sutraen. Det er skrevet på sino-japansk, med latinske bogstaver. Ordene skal synges med engelsk udtale. Recitation er nærmest som en monoton sang. Prøv at synge regelmæssigt og taktfast.
Hvert ord udgør et taktslag også de ord der har to stavelser. Eksempelvis udtales "myo ho" med to taktslag. "Shari hotsu" udtales ligeledes med to taktslag, selvom der er dobbelt så mange stavelser. Hmm, det her er nemmere gjort end sagt.
Myo ho reng ge kyo ho ben pon dai ni
ni ji se son ju san mai an jo ni ki go shari hotsu sho but chi e jin jin mu ryo go chi e mon nan ge nan nyu is sai sho mon hyaku shi butsu sho fu no chi sho i sha ga butsu zo shin gon hyaku sen man noku mu shu sho butsu jin gyo sho butsu mu ryo do ho yu myo shu jin myo sho fu mon jo ju jin jin mi zo u ho zui gi sho setsu i shu nan ge shari hotsu go ju jo but chi rai shu ju in nen shu ju hi yu ko en gon kyo mu shu ho ben in do shu jo ryo ri sho jaku sho i sha ga nyo rai ho ben chi ken hara mitsu kai i gu soku shari hotsu nyo rai chi ken ko dai jin non mu ryo mu ge riki mu sho i zen jo ge datsu san mai jin nyu mu sai jo ju is sai mi zo u ho shari hotsu nyo rai no shu ju fun betsu gyo ses sho ho gon ji nyu nan ek ka shu shin shari hotsu shu yo gon shi mu ryo mu hen mi zo u ho bus shitsu jo ju shi shari hotsu fu shu bu setsu sho i sha ga bus sho jo ju dai ichi ke u nan ge shi ho yui butsu yo butsu nai no ku jin sho ho jis sho
sho i sho ho nyo ze so nyo ze sho nyo ze tai nyo ze riki nyo ze sa nyo ze in nyo ze en nyo ze ka nyo ze ho nyo ze hon matsu ku kyo to
