Samatha meditation Mantra-meditation Recitation Metta meditation Åndedrætsmeditation

Buddhistisk samatha meditation

Samatha meditation er den ene af de to overordnede meditationsformer i buddhisme. Den anden form hedder vipassana meditation. Ordret betyder samatha meditation noget i retning af koncentrationsmeditation. Buddhistisk meditation handler om at træne sit sind. Målet med at træne sit sind er i sidste ende oplysning: den samme sindstilstand som Buddhaen selv opnåede.

Oplysning kan ganske kort beskrives som en umådelig indsigt i sig selv og i livet. En indsigt der kan frigøre individdet fra enhver form for lidelse. Jeg tror på at oplysning er mulig for os alle. Jeg tror det er meget svært, men ikke umuligt. Jeg tænker at når Shakyamuni Buddha, også kendt som Siddharta Gautama, kunne blive oplyst gennem meditation, så kan jeg også. Derfor afsætter jeg dagligt tid til buddhistisk meditation.

En stor del af min meditation er samatha meditation, eller koncentrationsmeditation. Jeg synes det virker logisk at en unormalt stærk koncentrationsevne er en nødvendig forudsætning for oplysning. Altså, jeg efterstræber jo en ekstraordinær indsigt i mit eget liv, og i livet generelt anskuet. Hvordan skulle jeg kunne opnå en ekstraordinær indsigt i noget-som-helst uden en ekstraordinær koncentrationsevne?

Jeg tror buddhistisk samatha meditation er den bedste metode til at træne sit sinds koncentrationsevne til det ekstraordinære. Her på siderne beskriver jeg de typer af samatha meditation jeg har inkorporeret i min buddhistiske praktisering. Jeg håber du kan blive inspireret til selv at afsætte lidt tid i din hverdag til buddhistisk meditation. God fornøjelse.

Namu myoho renge kyo

 

Get Firefox! Valid HTML 4.01! Valid CSS!